Leveringsbetingelser - februar 2021

 

Priser tilbud og kampagner:
Der tages forbehold for skrive- og regnefejl i priser på hjemmeside og webshop, samt i fremsendte tilbud.

Betaling med kreditkort
Vi modtager betaling med betalingskort via PBS/Nets og Ewire (SSL), hvilket betyder Dankort (Vi modtager ikke VISA, Diners, American Express etc.) Ved betaling med kreditkort trækker vi ikke beløbet fra din konto før varen sendes. Dette betyder samtidig, at varer i restordre ikke bliver faktureret, førend disse kan afsendes.


Betaling
Det er muligt at betale med Dankort på hjemmesiden, eller direkte til vores montør, der har en dankortterminal i bilen. Ved montering og afhentning i Flemming kan du betale med Dankort

Har du i din ordre valgt forudbetaling, kan dette ske til følgende konto: Bankkonto: 7621 - 2140677.
Ved forudbetaling HUSK at oplyse dit navn (samme navn som du bruger på bestillingsskemaet) eller evt. ordrenummeret, så vi har mulighed for at registrere din indbetaling.


Leveringsbetingelser
Vi sender kun i Danmark (excl. Færøerne og Grønland).


Levering
På alle "Gør det selv" anlæg er prisen ekskl. levering.  
Hvis vi ikke kan levere de bestilte varer med det samme, vil du få direkte besked.

Har du valgt betaling via kreditkort, sender vi varerne samme dag (ved ordrer modtaget inden kl. 12.00), så du har dine varer næstkommende hverdag. Har du valgt forud indbetaling, sender vi varerne samme dag, som vi registrerer din indbetaling. Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer.


Reklamationer og garanti
Ved evt. fejllevering eller at dine varer er beskadigede under transport bedes køber reklamere hurtigst muligt.

Desuden gælder 2 års reklamationsret i henhold til dansk købelov. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget. Du kan efter forudgående aftale, sende varen tilbage, eller møde op på vores adresse med varen. Du skal vedlægge en kopi af fakturaen samt en beskrivelse af fejlen. Reklamationsretten gælder ikke ved mislighold af varen.

Undtaget af ovenstående er alle varer i varegruppen "Dennis restsalg". Disse produkter sælges med 6 måneders reklamationsret.

Reparation af elektroniske komponenter, sker altid efter telefonisk aftale med kontoret. Elektroniske komponenter som f.eks. styringsbokse skal returneres med alle ledninger. Har styringsboksen været forsøgt åbnet (plomben brudt) bortfalder garantien.

Servicebesøg i garantiperioden
Al kørsel til servicebesøg i garantiperioden udføres i almindelig åbningstid.


Når du køber "Gør det selv" pillefyr
Når du køber "gør det selv" pillefyr, påtager du dig rollen som "montør" - det vil sige, - at hvis der er fejl og mangler, er det "montør", som du skal kontakte, for at udbedre fejl og mangler.

"montør" = dig selv - "leverandør" = Andresens Bioenergi A/S

Er der f.eks. en kondensator eller en gearmotor, der skal skiftes "indenfor reklamationsperioden" henvender "montøren" sig til sin "leverandør", som sender "dele" eller nye komponenter. "montør" monterer de nye komponenter og returnerer de defekte dele til leverandøren. Denne serviceopgave honoreres ikke af leverandøren, men udføres "pr. kulance" af "montør". Eventuelle følgeomkostninger og følgeskader dækkes ikke af garantien og reklamationsretten.

Ved reparationer som kræver reparation på værksted, sendes brænder/styrring til Andresens Bioenergi A/S, Flemmingvej 34, 8762 Flemming. Vi returnerer det reparerede til kunden hurtigst muligt efter reparation. Er du i tvivl om fremgangsmåden kan du kontakte os via telefon eller e-mail, for korrekt returhåndtering.


Låg på pilletank
Vær opmærksom på at nogle skorstejnsfejere kræver låg på pilletanke. På vores Scotte+, Woody og Biomax pillefyrsanlæg er der ikke låg til pilletank med i prisen. Dette skal tilkøbes særskilt.


Anker

 

Vedr. montering af pillefyr
Det er altid en god idé at tale med en skorstensfejer omkring godkendelse af skorstenen, rummet, samt placering af fyret, inden du handler, ligesom det er købers ansvar at kontakte skorstensfejeren. Bemærk at pillefyret må ikke sættes i drift før godkendelse af skorstensfejeren (vi starter fyret op og indstiller det til optimal drift). Det vil være en god ide at aftale med skorstensfejer om godkendelse samme dag som vi installerer fyret. Du skal samtidigt tale med din skorstensfejer om skorstenen om kan bruges i forhold til vores lave røgtemperatur.

Har du et skabsfyr vil der være et tillæg for afmontering af dette.

 

Har du en keramisk skorsten skal du være opmærksom på, at hvis ikke vi kan bruge det gamle røghul, skal der bores et nyt røghul af specialfirma med diamantbor. Andresens Bioenergi borer IKKE i keramiske skorstene.

Prisen er inkl. nedtagning af eksisterende fyr, vi trækker det til side (vi bortskaffer det ikke) så det er en fordel at der er afsat plads til det gamle pillefyr, når vi kommer med det nye pillefyr. Opstilling i evt. ikke godkendte rum er på købers ansvar.

Ved montering af varmtvandsbeholder kobles brugsvanddelen ind med pexrør. Dette foretages på grund af risiko for galvanisk tæring, da vi ikke er bekendt med, hvilke rør der er trukket til vand i huset. Dette kan også gøres i rustfrit stål, mod en merpris.

Hvad er inkl. i opsætning af et pillefyr (Hvis du har købt pillefyr inkl. opsætning)
Vi monterer rør og fittings til eksisterende rør, hvor det gamle fyr har været monteret. Rørforbrug indtil 4 meter. Hvis kunden har en ældre installation med store rør 1 3/4 til 2 1/2" og der ikke er gevind, kan det være nødvendigt at montere specialkoblinger som betales særskilt. Vi prøver altid at løse det på den billigste måde for kunden. Fyret er i drift inden vi kører igen. Anlægget udluftes ved opstart. Eventuel efterfølgende udluftning foretages af kunden selv. Prisen er ikke inkl. montering og installation af PC-interface, ej heller installation på PC. 

Montering er inkl.: Røgrør, 1 vinkel med klap eller 1 stk. lige rør, optil 1 meter med klap samt murbøsning.
Evt. til muring af gammelt hul gøres af kunden.
Reparation af murbøsning og evt. lukning af gammel hul til skorsten er for købers regning. Isolering af centralvarmerør/vandrør er ikke omfattet af tilbud eller almindelig prisgivning. Vi kan udføre det mod ekstrabetaling og efter nærmere aftale.


Evt. montering af shuntventil
Fabriksgaranti på kedlen dækker kun hvis der er monteret shuntventil og- eller blandingssløjfe. Temperatur må aldrig være under 45 grader.


Bortskafning af anlæg:
Vi gør opmærksom på at vi bortskaffer ikke det gamle anlæg, men vi skærer det gerne fra, og flytter det til side, det vil naturligvis være en fordel det er fjernet når vi kommer, men det er ikke et krav fra vores side.


Evt. ekstra pumpe
Er der behov for en ekstra pumpe, betales dagsprisen for denne.


Kørsel:
Vores produkter skal tillægges kørsel til vores montør. Beløbet faktureres separat.
Der afregnes efter flg. takster:
Bor du indenfor 50 km. fra Flemming (v/Horsens) er levering gratis.
Bor du længere væk end 50 km fra Flemming (v/Horsens), er prisen kr. 8,- pr. km +evt. broafgift.
Vi bruger www.krak.dk til beregning af afstand.


Indberetning af energibesparelser på Scotte+ pillefyr
Dong Energy A/S yder et tilskud til dit energirenoveringsprojekt. I den forbindelse overdrages indberetningsretten til den beregnede besparelse til DONG Energy A/S. Indberetningen kan herefter ikke overdrages til andre.


Indberetning af energibesparelser på Woody, Baxi og MetroTherm og Vølund pillefyr
Det aftales hermed, at retten til indberetning af den realiserede energibesparelse vedr. projektet/-èrne, overdrages til Scanenergi A/S. Dette er med udgangspunkt i aftale af 13/11 2012 mellem bygning-, klima –, og energiministeren og Net og Distributionsselskaberne.


Tvister/Klageadgang:

Vi forsøger altid at løse eventuelle problemer med vores kunder, men det sker at vi ikke kan blive enige.
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til (indsæt kontaktinformation for relevant person/enhed i webshoppen). Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til (indsæt rette klagenævn for din webshop, eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk.)